Guilloché,
Skrivebord
Mit design er inspireret af den klassiske Guilloché-frise ved søjlefoden på Parthenon på Akropolis.
I arkitekturen betegner guilloché et gentaget båndmotiv af flettede linjer, brugt i græske og romerske søjler og udsmykninger for at skabe rytme, dybde og bevægelse i overfladen.
I stedet for den klassiske triple guilloché har jeg valgt en høj guilloché, som passer bedre til proportionerne i mit design. Guilloché-rækken er placeret øverst – ligesom en frise – for at give bordet et markant og afbalanceret arkitektonisk udtryk.
Designfrihed
Jeg arbejder ud fra klassisk arkitektur og har mulighed for at tilpasse både motiv, proportioner og funktion efter dine ønsker. Guilloché-mønstret kan nemt udskiftes med andre ornamenter eller profiler, hvis du foretrækker et andet udtryk.
Jeg kan genskabe stort set alle klassiske motiver og integrere dem i et møbel — uanset om det skal være diskret eller markant. Hvis du ser dette skrivebord og forestiller dig, at det ville fungere bedre som f.eks. en køkkenø, kan jeg justere højden, tilføje skabe eller skuffer og tilpasse designet, så det passer perfekt til dit rum og behov.
Kort sagt: Designet er fleksibelt — og du har stor indflydelse på det endelige udtryk.
Prisen på et projekt som dette afhænger af materialer og ønsker til design. Som udgangspunkt koster modellen på billederne - egetræ, med 6 dybe skuffer og 1 bred lav skuffe. – omkring 130.000 kr. uden personlige tilpasninger.
Ønsker du ændringer i design eller materialer, justeres prisen herefter.
Kunne dette møbel eller noget lignende være interessant, er du altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale.
