Beskrivelse

Mix Reol
Minimalistisk reol med rene linjer og skarpe vinkler, der passer perfekt ind i moderne hjem. Vælg frit mellem forskellige træsorter til både stolper og hylder, og skab et personligt møbel.
Er du i tvivl om, hvordan en kombination vil se ud, eller ønsker du flere eller færre hylder, dybere eller længere hylder, er du velkommen til at skrive – så laver jeg en skræddersyet visualisering til dig inden køb.
Hvis du kunne tænke dig at få en spiecefik slags form på kanten skal du også gøre mig opmærksom på det.
Angivet mål kan ændres, mellemrum mellem hylderne 24cm, hyldernes dybde 24cm, længde på hylderne 130cm, højde på møblet 90cm.
Bemærk: Billederne i shoppen er 3D-modeller, da alle produkter fremstilles på bestilling.
Hvis designet tiltaler dig, men du har spørgsmål eller ønsker ændringer, er du altid velkommen til at kontakte mig direkte via Kontakt.
Alle varer er mine egne originale designs og udføres i massive træsorter af høj kvalitet. Jeg laver selv hvert eneste møbel og objekt i mit lille værksted i Jylland – ægte dansk snedker håndværk fra start til slut.
Om processen
Produktionstiden varierer alt efter projektets størrelse – typisk op til 2 måneder for større møbler og et par uger for mindre ting. Tidsangivelserne er vejledende, og efter dit køb giver jeg altid en konkret melding om, hvornår du kan regne med, at projektet står færdigt.
Er du nysgerrig på, hvordan design- og produktionsprocessen foregår? Tag et kig på siden Designproces og få et indblik i, hvordan dit unikke møbel bliver til.
Personligt præg
Vil du gøre dit design ekstra personligt? Jeg tilbyder indarbejdede detaljer som dit ansigt eller andre unikke elementer i dit møbel – mulighederne er næsten uendelige.
Du kan læse mere om det under siden Personligt Præg. Hvis du har spørgsmål eller ønsker ændringer, er du altid velkommen til at kontakte mig direkte.
Træsorter og behandling
Jeg tilbyder et bredt udvalg af træsorter at vælge imellem, og hvis du søger en type, der ikke står på listen, vil jeg gøre mit bedste for at skaffe den.
Jeg rådgiver dig gerne i, hvordan træet kan behandles, hvis du ønsker et særligt udtryk. Skal dit møbel f.eks. laves i eg og lakeres, men stadig bevare et så mat udtryk som muligt? Jeg hjælper med at finde den rette løsning, så både materialet og overfladen passer til dine ønsker.
Ved større bestillinger tilbyder jeg at sende prøver af det valgte materiale – i forskellige behandlinger – så du kan se og mærke forskellen, før vi går i gang.
Ønsker du at se de forskellige træsorter og materialer, kan du besøge Materialesiden.









